Artikler om hvad det betyder at fodre råt

og forskellige indgangsvinkler til måden.

Hunde og katte er fra naturens side designet til at spise råt kød - det er ren logik!

Fordøjelsen hos både ulven og hunden er markant anderledes end vores. Eksempelvis indeholder munden hos hunden ingen fordøjelsesenzymer hvorfor den i modsætning til os, ikke har brug for at tygge maden. Mavens rumindhold hos et menneske er ca. 1,3 L hvor den hos hunden er 0,5 - 8 L og som det antyder, meget fleksibel. Tarmene er kortere end hos os mennesker og væsentlig kortere end hos vegetardyr. Hunden er bygget til færre måltider men i større mængder og så kan den fortære 6-8 % af sin kropsvægt i et enkelt måltid. Det svarer til at jeg alene skulle spise en steg på ca. 6 kg.

I naturen vil hunde og katte ernære sig ved at spise råt kød, men efter at vores bedste venner er rykket ind i stuen, er tørfoder blevet en nem måde at fodre på. Tørfoder er ikke lavet for hundens eller kattens skyld, men for din skyld.

Korn kan bruges i foderet men kun med begrænset udnyttelse og større mængder giver en skæv fordeling i fodersammensætningen. Det skal dog altid være behandlet (varmet, valset eller opblødt) for at hunden kan udnytte det, men det vil stadig være godt 90% der passerer ufordøjet gennem hunden. De bedste kornprodukter er

Rug, byg, hirse, hør og brune ris

Du bør holde dig fra hvede, soja og majs som skader mere end de gavner.

• Råt kød er det mest naturlige foder for hunde og katte.
• Foderet er utilberedt og på denne måde bibeholder det næringsstoffer og enzymer der er vigtige for, at hundens og kattens mave kan fungere. Under varmebehandling af tørfoder dræbes disse vigtige enzymer.
• Foderet indeholder ingen tilsætningsstoffer, farvestoffer eller andre allergifremkaldende faktorer.
• Det er rent kød og derfor har foderet en meget høj fordøjelighed og du ved præcist, hvad foderet indeholder.
• Den naturlige kost giver en flot, blank pels og sund hud, tænder fri for tandsten og mindre afføring pga. den høje fordøjelighed.
• Hunde og katte får igennem råfodring mulighed for at bruge deres tænder og kæber på en naturlig måde og bliver derved mentalt stimuleret.
- Hunden bruger ofte hele kroppen, når den spiser ben eller hele stykker kød - dette er også godt for hundens fysik.

Fordeling af kød, indmad, ben, fedt og grønt ved råfodring kan variere, men langt den største del af foderet er kød. 40-50 % er det mest normale. Indmad ligger typisk på ca. 10 %, fedt på ca. 10 % og ben på 20-25 %. Det restende er til frugt, grønt og bær, som hunden kan have glæde af. - bedst er dog alt "over jord", da fex kartofler og gulerødder indeholder meget stivelse, som hunden godt kan tåle men ikke har brug for. Grønt skal "forarbejdes - dvs findeles, da hunden ellers ikke optager det - det skal svare til det grønt et byttedyr har i maven, og som hunden (og rovdyr gør) ville spise, hvis den selv fangede sit byttedyr. 

Fordelingen kan sammenlignes med hvor meget der ca er af hver slags på et byttedyr af ben, rent kød, fedt, indmad osv.

Du kan bruge al slags kød, fjerkræ og fisk i fodringen. Eneste undtagelse er giftige tudser og nogle få reptiler. Overskydende råt kød, fedt og ben, fra husholdning kan med fordel anvendes, ligesom eksempelvis fisk fra fisketuren.

Hvad ben angår, så må hunde få alle slags ben så længe de er rå. Problemer med ben starter først når de har været opvarmet til mere end 80 grader, hvor de bliver hårde og kan splintre

Voksne hunde og katte: Ca. 1½ - 3 % af kropsvægten -
afhængig af om hunden er lidt for rund eller lidt for tynd.+ aktivitetsniveau.
Er hunden for tynd: 3-4% af kropsvægten
Yngre hunde og katte: Ca. 5 % af kropsvægten.
Hvalpe og killinger: Ca. 10 % af kropsvægten.

Doseringen er vejledende. 
Kig på din hund og vurder størrelse og facon.
Hundens vægt er ikke det afgørende.

Overgangen til råfoder er vigtig. Det er her hundens mave skal vænne sig til at arbejde. Maven er en stor muskel formet a la en "harmonika" og pga af den forholdsvise lille mængde en hund på tørkost får, bliver maven aldrig brugt optimalt og bliver med tiden "slap". Lidt ligesom hvis vi pludselig går fra almindelig dansk (fiberfattig/forarbejdet) mad til meget fiberholdig mad og maven så reagerer, fordi den ikke er vant til at arbejde så hårdt. Der findes flere måder at gøre det på afhængig af hundens behov og hvad du er mest tryg ved. Den typiske måde er nogle dage med kallun og så noget tid med let fordøjeligt kød og ben i mindre stykker. Ofte kan det også være for store stykker ben eller kød hunden sluger for tidligt i overgangen, der forsager forstoppelse.

Allergi bliver ofte fremhævet i forbindelse med råfodring fordi det næsten altid kan hjælpe hunde der slås med foderallergi. Ikke fordi det helbreder allergi, men fordi de typiske årsager til foderallergi (hvede, soya eller majs) ikke indgår i råfodring. Skulle det være oksekød hunden reagerer på, kan det let erstattes af eksempelvis lam.

Kragborgs introvideo til barf kan ses her

Kilde: Halen.dk og Kragborg råfoder

 

 

Hvorfor barf/råfodring?



- artikler til info og inspiration


Hvis en hund selv kunne vælge - kan læses her

en meget omfattende norsk artikel om at fodre råt:


* Hva er råfodring?
* Hvorfor råfodre?
– Sygdoms -og sundhedsmæssige fordele 
– Myter om råfodring 
* Hvordan opbygger man en rigtig diæt?
– Hvad indeholder de forskellige kødsorter? 
– Forslag til diæter
– Fodring af hvalp 
– Specielle behov 
* Forsigtighedsregler
* Kilder/bibliografi/links

 

Biological Appropriate Raw Feeding (BARF)

Hunden har eksisteret som domesticeret hus/kæle/nyttedyr i tusindvis af år, men det er faktisk først inden for de sidste årtier at man storstillet er begyndt at fodre dem med massefremstillet tør- og vådfoder. For ikke engang 50 år siden var det almindeligt at man gav hundene madrester evt. kombineret med slagteri affald og ben. Så råfodring er hverken en ny eller evolutionerende måde at fodre hunde på, men snarere en form for Back to Basics.

Der findes næsten lige så mange måde at råfodre sin hund på, som der findes folk der råfodre. For at simplificere hele konceptet en smule, kan man dele det op i to hovedgrene: BARF og råfodring eller prey-model.

Filosofien bag fodring med BARF eller den hypotese som den bygger på. Er at den måde hund har spist på i sin udvikling – over mange millioner af års evolution – er den bedste måde at fodre den. Det er den hypotese accepteres af de fleste moderne zoologiske haver eller enhver zoolog der beskæftiger sig med at bevare en art af truede dyr. Det er desværre ikke den teori godkendt fodervirksomheder eller de fleste dyrlæger følger.

Hvis du ønsker at fodre din hund med BARF, betyder det ikke at du skal fodre din hund kogte eller forarbejdede fødevarer. Du skal ikke fodre din hund med kost baseret på kogte kerner, uanset hvor overbevisende reklamen er. Kunstige korn baserede hund fødevarer forårsager utallige sundhedsmæssige problemer. De er ikke hvad din hund var programmeret til at spise i løbet af sin lange evolutionsproces.

Den biologisk passende kost for en hund, er en kost der består af rå hele fødevarer som svare til den de vilde forfædre spiste. Fodret skal indeholde den samme balance og type af ingredienser som forbruges af de vilde forfædre. Denne fødevarer vil omfatte sådanne ting som muskelkød, knogler, fedt, kød og vegetabilske materialer, der vil efterligne hvad disse vilde forfædre spiste.

Bemærk venligst, at moderne hunde af enhver race ikke kun er i stand til at spise den mad som deres vilde forfædre, men faktisk kræver det for maksimal sundhed. Dette skyldes at deres grundlæggende fysiologi har ændret sig meget lidt med domesticering trods åbenlyse og dramatiske ændringer i deres nuværende fysiske udseende og tankegang.

BARF fodring efterligner så tæt som muligt hundens naturlige kost. Vi forsøger ikke at returnere vores hunde til naturen. Det er umuligt at fodre enhver husdyr dens naturlige kost, når den ikke lever under naturlige forhold. Der er alvorlige farer der går langs med den naturlige kost og naturlige forhold forfædrene eller vilde fætre af vores hunde lever under. De stod overfor mangel på husly sult angreb fra andre rovdyr, og muligheden for deres bytte vender sig mod dem under jagten. De har også levet uden medicinsk intervention herunder kirurgi, vaccination, antibiotika og forebyggende foranstaltninger mod eksterne og interne parasitter. Med andre ord kan naturforhold være dødbringende! Det er ikke hvad vi ønsker for vores kæledyr. Hvad vi ønsker for vores hunde er en kost og et miljø der maksimerer sundhed. Det betyder en biologisk passende kost i stedet for en naturlig kost. Dette er min favorit brug af udtrykket BARF – Biologisk Passende Raw Food.

Dette bringer os til et meget praktisk punkt. Hundeejere der ønsker at fodre BARF skal finde en kilde til rå kødfulde ben, indmad og grøntsager plus uanset kosttilskud der afbalancere kosten eller behandle særlige sygdomsproblemer. (Slagteaffald består af friske og rå indre organer, herunder lever, nyrer, hjerte og kallun.) og det kan udformes til BARF kost.

Det oprindelige BARF (Biological Appropriate Raw Feeding) koncept blev udviklet af en Australsk dyrlæge ved navn  Billinghurst. Han mener at ulven – og derigennem hundens forfædre - via indtag af byttedyrenes maveindhold, er en omnivor (altæder) med carnivor baggrund og han anbefaler derfor at 20 – 40 % af hundens kost udgøres af en blanding af blendede grønsager, indmad og kød, de resterende 60 – 80 % udgøres af kødfulde knogler (kaldet Raw Meaty Bones – RMB).

Andre sværger til at hunden er ren carnivor ligesom kattedyrene, og derfor morfologisk ikke er i stand til at fordøje grønsager. De anbefaler derfor at man fodre udelukkende med animalske produkter, helst af den type som en ulv i de fri naturligt ville fange og spise og man bør betræbe sig på at komme hele dyret rundt, dvs. fodre i overensstemmelse med den procentvise opdeling af byttedyret. Derudover mener nogle at man bør indfører op til flere fastedage om ugen for at efterligne en vild ulvs fødeindtag.

 

De anbefalede mængder af BARF hundefoder kan beregnes udfra hundens alder og vægt.

Ca. 2 % af kropsvægten for en voksen hund – dvs. fra 1 år
Ca. 5 % af kropsvægten for en unghund – dvs. fra 6 mdr.
Ca. 10 % af kropsvægten for en hvalp – dvs. fra 4-5 uger
Ca. 10 % af kropsvægten for drægtige og diegivende hunde.
For overvægtige øges tiden mellem måltiderne.

Taber hunden sig, så skal tallene justeres op i det enkelte tilfælde og der kan gives et energitilskud i form af fedt med op til 25% af den mængde mad der gives. Hundens ribben og rygrad skal være fyldt ud.
Men kig og mærk altid på din hund.

 

Der er tre hovedformål med overgangsperioden

 

1. At stimulere maven til at acceptere den rå mad, uden at give maven en chokeffekt.
2. Gradvist at øge rumfanget af et enkelt måltid.
3. At sikre at ufuldstændig fordøjelse af den nye mad ikke fører til problemer med fejlnæring.

 

Variation er kodeordet, dvs. sørg for variation og intet fødeemne må overstige mere end 50 %!! Husk olie, ViVet og vitaminer/mineraler/urter af kolloid oprindelse.

  1. Du starter med at tømme maven for tørkost, dvs. 24 timer uden mad, men vand
  2. De næste 5 dage kun kallun (herefter vil afføring være næsten sort)
  3. De første 30 dage giver du IKKE hele kødfulde ben.

Det er vigtigt med variation og det kan være svært ved at købe lidt her og der. Det nemmeste er at købe min. til 1 måned, således at det er afbalanceret som ovenfor nævnt. Kan du ikke gøre brug af alle varianterne over 1 måned, kan du bare skifte rundt i næste måned. Herefter kan du bare stikke hånden i fryseren og tage noget tilfældigt op. Det gør ikke noget at de får det samme et par dage eller 3 i træk, men du ved når måneden er gået, så har du været det hele igennem.

Når hunden har accepteret alle variationerne uden problemer, begynder du småt at genoptræne mavemusklen til fuld styrke (dvs. den kan rumme 7-8 % af kropsvægten) ved at øge mængden pr. måltid og samtidig øge tiden mellem måltiderne, således at målet er kun at give mad 3-4 gange om ugen, men til gengæld større portioner, dvs. 12- 20 % af kropsvægt over en uge, som du så opdeler på 3 eller 4 måltider. Dette for at maven bliver rigtig brugt og fyldt. Se et forslag til en plan herunder.

 

Hvordan efter alle varianter er introduceret med succes – hvordan når du det ultimative mål?

Du starter når alle variationer er introduceret uden problemer – om det tager 3 uger eller længere er ikke af betydning, når blot det fungerer.

Herunder ser du, hvordan en fodringsplan kunne se ud, når du anvender strategien gradvis strækning af tiden. Efterhånden som tiden går, øger de måltidernes størrelse en smule – så du fordeler den samme mængde mad på færre måltider, hvert måltid nu lidt større. Der er ikke noget med at ”give mindre” her – og ikke noget med at ”springe måltider over”! Du giver faktisk mere hver gang.
Det gode er at du ikke behøver at være særlig præcis med målene. Bare tag det på øjemål. Det kedelige er at du bliver nødt til at variere tidspunkterne, hvor du fodrer på en måde, som er helt uforudsigelig for din hund – hvilket kan være svært, fordi det tvinger dig til at bryde dine egne behagelige vaner….
Jeg tror det letteste er at illustrere det ved at give dig en mulig plan (som du dog kan tilpasse til dig selv) for fodringstider:

Mandag kl. 21 (hvis det er jeres normale fodringstid)
Tirsdag kl. 23 (et stræk fra 24 timer til 26 timer)
Onsdag kl. 20 (tilbage – fordi vi gør klar til et spring)
Torsdag kl. 23 (strækket på 27 timer her)
Fredag kl. 18 (tilbage igen, forbereder næste spring)
Lørdag kl. 23 (et spring på 29 timer)
Søndag kl. 17 (kun 18 timer)

Mandag kl. 22 (ingen vaner her omkring kl. 23)
Tirsdag kl. 23 (bare for at forvirre din hund)
Onsdag – ingenting!
Torsdag kl. 7 (bemærk: dette spring var kun på 31 timer)
Fredag kl. 12 (endnu et 29 timers spring)
Lørdag kl. 21 (et 33 timers spring)
Søndag kl. 23 (kun 26 timer, bare for at gøre det uforudsigeligt)

Mandag – ingenting!
Tirsdag kl. 7 (dette spring var kun på 32 timer)
Onsdag kl. 20 (et 35 timers stræk)
Torsdag kl. 22 (kun 26 timer)
Fredag – ingenting!
Lørdag kl. 8 (kun 34 timer)
Søndag kl. 22 (et stræk på 38 timer)

Mandag – ingenting!
Tirsdag kl. 9 (kun et 35 timers spring)
Onsdag kl. 23 (omkring 28 timer igen)
Torsdag – ingenting!
Fredag kl. 11 (et 36 timers spring)
Lørdag kl. 21 (kun 34 timer her)
Søndag kl. 21 (24 timer)    

Mandag – ingenting!
Tirsdag kl. 13 (stræk til 40 timer)
Onsdag kl. 23 (kun 34 timer)
Torsdag – ingenting!
Fredag kl. 17 (et stræk til 42 timer)
Lørdag kl. 21 (kun 28 timer)
Søndag kl. 22 (kun 25 timer)

Nu har du vist fanget ideen. På dette trin kan vi strække intervallerne mellem måltiderne op til 52 timer – hvilket er tilstrækkeligt for en fremtidig plan med 3-4 måltider om ugen.

Bare kom i gang – det er bare en ny vane.

 

Hvis du ikke er forberedt på afgiftningsprocessen, kan du opleve at din hund bliver syg af den naturlige mad!! Men i virkeligheden betaler du bare prisen for at have fodret med giftig mad indtil nu.. Du vil typisk se opkast og tynd mave. Hvis hunden ikke synes præget af det, fortsætter du bare stille og roligt. Mange hunde vil spise sit eget opkast igen og det er helt ok. Til tynd mave kan du prøve at give:

1 del hvid kartoffel
1 del sød kartoffel
1 del porre
Koges og moses.. Det kan fryses i isterningebakker og så gives en isterning.

Vi understøtter ofte en overgang v.hj.a. urter.

Er der virkelig tale om en hund, der har store problemer med at komme over, hvilket er yderst sjældent, er det enkelt at forhindre det. Det eneste, der kræves, er at du introducerer den nye kost og dens gode næringsstoffer langsomt og over et stykke tid. På denne måde kan kroppen udskille alle de akkumulerede giftstoffer og tilpasse sin egen produktion af antistoffer i en mere acceptabel fart, der ikke vil stresse de indre organer.

Du kan bruge en ”overgangsperiode” på 2 uger for hvert år, hunden er blevet fodret med tørfoder, men aldrig mere end tre måneder. De regnestykker du skal bruge for at

administrere så gradvis en overgang behøver ikke være meget præcise. Ved at dele ”overgangsperioden” op i fire faser, med forskellige rationer af gammel/ny kost (der gives som nedenfor nævnt under hunde, der har fået mad på fast tid), vil man generelt kunne ændre hundens kostvaner på en måde, der ikke traumatiserer hunden, når den skifter til en naturlig kost.

Har din hund fået foder på faste tidspunkter (således at hundens system forventer det kl. 17.00 og derved går i gang med at producere enzymer) eller har din hund tendens til overgangsproblemer, kan du have brug for at gå lidt mere forsigtigt frem og du kan derfor gøre følgende: du inddrager det tidligere tørfoder igen og deler op i perioder (du kan opdele hver periode i endnu mindre perioder). Du gør typisk:

Periode 1: 1⁄4 naturlig mad efterfulgt af 3⁄4 tørfoder Periode 2: 1⁄2 naturlig mad efterfulgt af 1⁄2 tørfoder Periode 3: 3⁄4 naturlig mad efterfulgt af 1⁄4 tørfoder

Det vigtige her er at du IKKE blander det, men først giver den naturlige mad og når den er spist, så tørkosten som dessert. Spiser hunden ikke den naturlige mad, serverer du heller ikke tørkosten og prøver efter 10-12 timer igen. Gentager proceduren sig, gentager du igen. Før du forsøger 4. gang, ændrer du på det naturlige foder og prøver en anden variant.

Vi gør det på denne måde, fordi vi ikke vil have maven til at gøre sig klar til at fordøje tørfoder – og så følge op med naturlig mad. Det vil ofte få hunden til at kaste op. Når du giver den naturlige mad først, giver du maven en mulighed for at tilpasse sig og det er nødvendigt for en ordentlig fordøjelse. I begyndelse vil denne tilpasning ikke være særlig effektiv, så den naturlige mad bliver ikke fordøjet, som den skal. Men det er derfor du supplerer med tørfoder, som du ved hundens mave er vant til at fordøje ordentligt. Da tørfoderet udgør størstedelen af måltidet (selvom det kun ser ud som halvdelen), tager din hund ingen skade.

Når du skal finde ud af hvad der er 1⁄2, 1⁄4 og 3⁄4 kan du bruge omfang eller vægt. Husk tørfoder næsten ikke indeholder vand, så for hvert mål tørfoder skal du tilsætte to mål vand (i fald i dit hoved) for at kunne sammenligne med naturlig mad, når man taler om næringsindhold.

1 del tørkost + 2 mål vand = 1 del naturligt foder

 

 Kilde: dogplay.dk 

 

Barf eller prey.....?

Forslag til fordring med barf eller med "prey"...... hvordan man kan starte råfodring til hund og kat. Med udregningsmulighder for hvor meget, der skal gives af hver gruppe dagligt og hvilke slags frugt, grønt og tilskud...

 

http://perfectlyrawsome.com/

Et bud fra Dr Karen Becker

 

Feed Your Dog Like This

Whether your dog is overweight or a perfect weight, the best food you can offer him is a nutritionally balanced, species-appropriate diet consisting of fresh, whole foods, preferably raw, organic and non-GMO. It includes:

High-quality protein, including muscle meat, organs and bone (protein should make up 75 percent of a healthy dog's diet)

Low to moderate levels of animal fat (depending on your pet's activity level)

High levels of EPA and DHA (omega-3 essential fatty acids)

A few fresh cut vegetables and a bit of fruit, pureed

A whole food vitamin/mineral supplement that meets the additional E, zinc, iron, copper, manganese and vitamin D deficiencies often found in homemade diets OR enough of these hard-to-source foods in whole food forms, daily

Beneficial additions such as probiotics, digestive enzymes and super green foods

High moisture content

No grains or starches

You must also practice portion control religiously, which for most dog parents means feeding a carefully measured morning and evening meal. And don't forget to factor in any calories from healthy treats. Daily exercise, including at least 20 minutes of consistent aerobic activity, will help your dog burn fat, increase muscle tone and maintain the integrity of his musculoskeletal system.

Throw Your Dog a Metabolic Curve Ball

Occasionally, a dog may have difficulty losing weight even when she's being fed the right food in the right portions and is getting plenty of exercise. If this is the case with your dog, you might want to consider throwing her a "metabolic curve ball" by changing the timing of her meals.

Dogs are biologically programmed for regular periods of fasting. In the wild, they catch and eat prey animals and then go for extended periods without food. From a metabolic standpoint, feeding your pet more often than she needs may lead to weight gain. In addition, it may also have a negative influence on her immune system in ways we're only beginning to understand.

Af Dyrlæge Toms Lonsdale, Australien

www.rawmeatybones.com

Hvordan kommer man i gang?

Da jeg ændrede mange af mine hundepatienters foder til rå kødfulde ben og en lille smule madrester, fik de et nyt liv og blev som hvalpe igen. Hvalpe, der startede på et mere naturligt foder, voksede sig sunde og stærke, og de havde sjældent brug for dyrlægen. Måske skulle jeg ikke være blevet overrasket; for naturen udretter mirakler på mange forskellige måder, og et foder bestående af rå, kødfulde ben plus en smule madrester tilnærmer sig det foder, som hundedyr, der lever i den fri natur, ernærer sig af. Hvordan og hvorfor naturligt foder udretter mirakler, er spørgsmål, der kræver svar. Indtil da kan vi drage nytte af fordelene ved at fodre vore hunde med rå, kødfulde ben.

Denne tilbage-til-det-basale fremgangsmåde bringer os i kontakt med vore hundes indre behov, – og det er nemt.

Gennem hele bogen refererer jeg til naturen som læremester, så hvis du løber tør for svar, kan du også blot henvise til naturen. Indtil du får opbygget tillid, kan det være en god ide for dig at dele dine opdagelser. "Tænk på naturen" og fortæl det til dine venner og naboer, når du gerne vil have dem til at "smage og dufte" det enkle og være med til at fodre hunde på en naturlig måde.

Lige så snart du begynder, vil der være mange ting, der kan hjælpe dig til at styrke dit engagement:

• Synet af veltilfredshed i lodne ansigter.

• Den tilfredsstillende knasende lyd af tænder der knækker ben.

• Slanke, veltilpassede, vidunderlige dyrevenner, som er fri for udmarvende sygdomme.

• Dyrlægeregninger der væsentligt nedsættes eller helt forsvinder.

• Naturlig kost er også opkvikkende for mennesker.

Du vil sætte pris på at naturen ikke klistrer etiketter på ting eller skelner mellem foder og medicin. Naturligt foder helbreder og forebygger en lang række sygdomme – det er den ideelle medicin.

• Du vil tage afstand fra den kommercielle junkfood-industri (foder med lav næringsværdi) og dyrlægeprofessionens karrusel og blive en del af en bevægelse for en bedre verden, som er fri for dårligt helbred og lidelse.

• Du vil opbygge tillid som et resultat af din øgede forståelse for og tættere kontakt til naturen.

Det er ikke noget nyt

Det er ikke noget nyt, det er bare sådan at vi har glemt det og ladet kommercielle interesser tage kontrollen. Hippocrates, den berømte græske læge i det 5 århundrede før Christus sagde:

Lad din medicin blive i apotekerens krukke, hvis du kan helbrede dine patienter med mad. 1

Dyr der lever i naturen, ved instinktivt, hvad der er godt for dem. Hvis de ønsker at forblive sunde, har de brug for at spise sundt. Derfor ser vi at løven er villig til at stå ansigt til ansigt med en fuldvoksen bøffel- tyr. Tænk hvis din middagsmad -900 kgmuskler og knogler – kom buldrende mod dig fast besluttet på at jævne dig med jorden. For de store katte, kræver vigtigheden af korrekt føde at de løber denne risiko hver eneste gang, de føler sult.

Ulve, forfædrene til vore domesticerede hunde, bliver på samme måde drevet til uhyre anstrengelser i deres søgen af rigtig næring, således at de vedvarende kan opretholde sundheden. At trave gennem dyb sne koster energi og så snart de er så tæt på at de kan slå ihjel, er der stor risiko for skader fra de skarpe hove og horn.

I Australien lever Dingoer – hunde der undgik domestifikation - et hårdt liv i bjergene og på tørre græsningsarealer. Intet slumretæppe foran kaminen om vinteren eller aircondition om sommeren til dem. I stedet for er de afhængige af at fange den rigtige føde til sikring af overlevelsen og en mulighed for at reproducere sig selv. I områder, hvor der findes masser af får og geder, som er lette at fange, vil flokke af dingoer stadig have præference for at jage kænguruer og harekænguruer.2 Ja; det handler om kvaliteten af kødet og benene. Dingoers naturlige instinkt driver dem til at bruge mere energi til at finde det bedste – kvalitetsfoder og medicin har sin pris.

Hvis du ser Discovery Channel på TV, vil du se carnivore udføre, hvad naturens hensigt er – fange og konsumere hele dyr af andre arter. Hvis vore hunde havde muligheden herfor, ville de også gøre det.

NB: Fange hele dyr (carcasses), ikke kød. Vores navn for jagende dyr (prædatorer) er carnivore, hvilket betyder kødædere. Men det er kun en halv sandhed. Hvis vi fodrer løver, ulve eller hunde med kød og kød alene, vil der opstå problemer. Det er essentielt at prædatorers føde også består af masser af knogler, således at deres egne knogler vokser sig stærke. Hvis vi benævner vore prædatorer som carcassivores vil jeg tro at vi allerede er halvvejs i vor forståelse af deres foderbehov og således parate til at imødekomme disse behov – hele dyr af andre arter.

På dette punkt vil du måske føle dig lidt usikker. Chancerne for at du og din hund lever på et civiliseret sted langt fra vildmarken på Discovery Channel er mere reglen end undtagelsen. Tag det helt roligt. Vi har brug for et fast fundament. Vi har brug for at etablere det som naturen havde i tankerne. Så snart vi har gjort det, har vi en solid base på hvilken, vi kan bygge et alternativ af rå, kødfulde knogler og madrester. Et alternativ som er nemt, økonomisk og effektivt for den moderne hundeejer.

Kemi og fysik – foder og medicin

Lad os for et øjeblik overveje, hvad vildtlevende rovdyr opnår, når de æder hele dyr af andre arter i modsætning til dåsefoder eller tørfoder fra sækken – det såkaldte foder, men ikke medicin for det gennemsnitlige domesticerede kæledyr.

Kemikalierne, dem vi kalder dem for næringsstoffer, i hele dyr er ideelle til at opfylde behovene for at kunne danne energi og vækst, og til reparation af kroppens celler og væv hos carnivore. Men det er mere end det, den rigtige kvalitet og kvantitet af næringsstoffer sikrer tip top funktion i alle kroppens systemer. Og det er hvad vi forstår ved at være sund – kropssystemer uden påvirkning af stress, der fungerer godt og støtter hinanden. Derfor kan vi sige at den korrekte føde giver medicinske fordele.

Naturens storslåede design inkluderer også fødens fysiske form og konsistens. Carnivore har brug for næringsstoffer – proteiner, fedtstoffer, mineraler, vitaminer og sporelementer – og disse næringsstoffer skal være rå, seje og tygbare.

Ved at flå, rive og knuse sig vej gennem seje og tygbare dyrekroppe (eller store stykker af rå kødfulde ben) vasker, skrubber og polerer carnivore også deres tænder og tandkød. Vi mennesker sørger for mundhygiejne ved at børste tænder og bruge tandtråd efter vi har spist. Carnivore børster og bruger tandtråd når de æder. Rene tænder og tandkød er en essentiel del af hvad det vil sige at være sund.

De fleste kæledyr der fodres med forarbejdet foder, har beskidte, plakbelagte tænder og betændt tandkød. Bakterierne i plakken producerer stinkende luftarter – det er herfra begrebet "hundeånde" kommer. "Hundeånde" er slemt nok, men det er virkningen fra de syge tænder og tandkød, periodontitis (peri=omkring – odontos=tand), på resten af kroppen, der er den primære årsag til bekymring. Forskning viser at dyr med periodontitis er mere tilbøjelige til at have lever-, nyre- og immunsystemproblemer. Angrebne dyr bliver ofte fanget i en sygdomsmæssig nedadgående spiral.

At rive og flå råt kød fra benene kræver tid og kraftanstrengelse – og giver derfor andre fordele. Musklerne i kæberne, nakken og brystet trænes og styrkes, fordøjelsessafterne flyder, nervesystemet og immunsystemet får et kick..Livskraften hos carnivore styrer dem til at fortære hele dyr. Rivning og flåning af deres føde stimulerer gennemstrømningen af kemikalier i hjernen som hjælper med til at styrke hormon- og immunsystemet – dette er essensen af velvære og trivsel.

Fordøjelsesenzymer i mavesækken og tarmene er designet til at forarbejde føde af den korrekte kemiske og fysiske sammensætning. I colon (tyktarmen) har sunde dyr en stor forekomst af bakterier, der er nødvendige for de sidste fordøjelsestrin. Når den korrekte kemiske og fysiske balance er i uorden, vil uvelkomne bakterier formere sig i hastigt tempo – hvilket resulterer i dårlig lugt, diarré og det, der er værre.6

Har du bemærket de nævnte egnede næringsstoffer inklusiv proteiner og fedtstoffer, men at kulhydrater ikke er nævnt? Det er fordi hunde ikke har noget kendt behov for kulhydrat i deres foder.7 Kulhydrater kommer fra stivelse i kornprodukter og sukkeret i frugt. Cellulose, en anden slags kulhydrat, giver planterne deres fibrøse (trævlede, trådede) struktur og er årsag til planteædernes omfangsrige afleveringer af afføring. Hvis du ind i mellem giver din hund et par pastaskruer eller en skive brød, gør det

ikke megen skade. Det er først, hvis det bliver til regelmæssig fodring med kommercielle kornproduktbaserede fodertyper – der hverken er kemisk eller fysisk velegnet – at det volder intens skade.

Kornprodukter i forarbejdet foder fordøjes dårligt og fører til en stor mængde blød afføring, der forurener hundeskove, parker og haver verden over. Dyr der fodres med hele rå dyrekroppe eller et foder baseret på rå, kødfulde ben, producerer kun en brøkdel affaldsstof. Lugten er minimal og afføringen bliver kalkhvid ved solens påvirkning.

Sund skepsis

Hvis naturen gør det så rigtigt, hvordan kan vi så, som samfund, gøre det så forkert? Forskellige svar kan fremhæves, men en almindelig fællesnævner synes at være vores malplacerede tillid til de såkaldte "eksperter".

Gennem menneskets evolution forsynede vore forfædre, som levede i huler og selvgjorte hytter, forfædrene til den moderne hund med en excellent kost – hele dyr når de var tilgængelige og i modsat fald med rå, kødfulde ben, indmad og madrester. Chancerne for at vore forfædre tænkte lidt eller intet over hvad de fodrede deres hunde med er stor. De gjorde hvad der forekom naturligt.

For os, er vore tanker og handlinger betinget af eksperternes ord. Vi diskuterer fodring, ikke i termer om, hvordan vi smider hele dyr ud af hulen, men i termer af kalorier, proteiner og fedtstoffer og en vrimmel af specialiserede begreber implanteret i vore sind af eksperter.

Når det drejer sig om de praktiske aspekter af det at fodre vore kæledyr, har kæledyrsfoderindustrien og deres eksperter taget ordet. Emballerede, tilberedte, pulveriserede kornprodukter i dåser og poser forlader transportbåndet og står som iøjnefaldende placeret på supermarkedets, dyrehandlernes og dyrlægernes hylder. Eksperter indenfor reklame og marketing bearbejder TV- reklamerne og eksperter, der arbejder i det offentliges tjeneste godkender produktionen af uegnede, sundhedsskadelige produkter via en konstant salgsfremmende strøm af fejlinformation.

Efterhånden som årene går og vore kæledyr bliver syge med hjerteproblemer, nyresygdomme, immunsygdomme, hundeånde og hudsygdomme overtager dyrlægerne kontrollen. Sjældent, hvis nogensinde, er det det menneskeskabte og skadelige foder der udråbes som årsagen til sygdommene, tværtimod giver (mange) dyrlægeeksperter kroppens systemer skylden. De siger: "Et svagt hjerte", "et defekt immunsystem", "nyresvigt". Og når dyrlægeeksperterne ikke kan standse strømmen af syge og afrakkede dyr, råber de på mere forskning og åbner flere dyrlægeskoler for at uddanne flere eksperter.

Ja, i dag ved vi at vore forfædre, der domesticerede ulven og derefter udviklede de hunderacer, vi kender i dag, gjorde hvad der faldt dem naturligt, uden eller næsten uden udgifter, og den føde, de gav dyrene, udrettede mirakler. Vi sætter vor lid til eksperterne og betaler en høj pris. Vore kæledyr betaler med deres liv.

Hvordan er det så muligt at gøre sig fri af denne massive fejlinformation, som binder os til disse "eksperter"? Jeg foreslår, at vi udvikler en sund skepsis – en villighed til at tvivle på alle aspekter af vor kulturelle betingning – lade vore sind rejse tilbage til tiden, hvor naturens lærdom var den første og eneste instruktionsbog. Derudover vil jeg foreslå "learning by doing" – ligesom når et lille barn tager sine første skridt. Kom ud af starthullet og snart vil du sole dig i dine nyopdagede færdigheder.

Fodervejledning til domesticerede hunde og katte

Dingoer og vilde katte holder sig sunde ved at spise hele byttedyr. Ideelt ville det være, om vi fodrede vore kæledyr på samme måde. Indtil en pålidelig leverandør af hele dyr bliver tilgængelig, har kæledyrsejere brug for et tilfredsstillende alternativ. De følgende anbefalinger, baseret på rå kødfulde ben, er taget i brug af tusindvis af kæledyrsejere med fremragende resultater.

Foderplanen er let at følge, den er billig og kæledyrene nyder det.

• Konstant adgang til frisk vand.

• Rå kødfulde ben (eller hele dyr, hvis muligt) bør udgøre grundfundamentet i foderet.

• Tilberedte madrester eller rå (revet eller blendede grøntsager, undgå tilberedte ben).

Hvalpe og killinger

Fra hvalpe og killinger er omkring 3 uger gamle begynder de at få en interesse i hvad deres mor spiser. Omkring seks ugers alderen kan de spise kyllingeskrog, kaniner og fisk.

Under den relativt korte periode fra tre til seks ugers alderen tilrådes det at give dem hakket kylling, kyllingeskrog eller lignende (ligesom det tilrådes at give dem adgang til større stykker, som de kan rive og flå i). Dette er beslægtet med det delvist fordøjede foder, som deres mor gylper op og som ses hos carnivore (kødædere), der lever i naturen. Store kuld har brug for mere fodersupplement end små kuld. (Kødet og benene bør hakkes sammen. Kød uden ben kan gives, men kun for en kort periode, indtil de unge dyr kan spise kød og ben sammen – normalt, når de er omkring seks uger gamle).

I perioden fra fire til seks måneders alderen vil hvalpe og killinger få deres permanente tænder og vokse hurtigt. På dette tidspunkt har de brug for masser af dyreskrog eller rå, kødfulde ben i passende størrelse.

Hvalpe og killinger har ikke tendens til at overspise, når de fodres med et naturligt foder. Foder kan derfor være frit tilgængeligt.

Naturligt foder, der er passende til carnivore (kødædende) kæledyr.

Rå kødfulde ben

• Kyllinge- og kalkunskrog – efter at kødstykkerne til menneskeføde er fjernet - er egnet til hunde

• Fjerkræshoveder, fødder, halse og vinger er kun egnet føde til meget små hunderacer.

• Hele fisk og fiskehoveder

• Ged, får, kalv, hjort og kænguru som hele kroppe kan saves i store stykker af kød og ben

• Andre biprodukter inkluderer: grisetæer, grisehoveder, fårehoveder, bryststykker, haler og ribben

Hele dyr

Rotter, mus, kaniner, fisk, kyllinger, vagtler og høns.

Indmad

Lever, lunger, luftrør, hjerte, mavesæk (omasum fra drøvtyggere), mavesæk (rumen fra drøvtyggere).

1

Kvalitet – kvantitet – frekvens

Sunde dyr, der lever og formerer sig i naturen, er afhængige af at foderet har en korrekt kvalitet i den rigtige kvantitet med den korrekte frekvens. På denne måde opbygges der et af balanceret indtag af næringsstoffer samt den korrekte mængde tandrensning – da dyr, i modsætning til mennesker, "børster tænder" og "bruger tandtråd", mens de spiser.

Kvalitet

Vildtlevende dyr med lavt fedtindhold, fisk og fugle er de bedste foderkilder til carnivore (kødædende) kæledyr. Hvis man bruger kød fra landbrugsdyr (kvæg, får, svin) skal man gå uden om fede dyr eller ben, der er for store til at de kan spises.

Hunde er mere tilbøjelige til at knække deres tænder, når de spiser store lårknogler og knogler, der er savet igennem på langs end, hvis de spiser kød og ben samtidigt.

Råt foder til katte bør altid være frisk. Hunde kan konsumere "modent" foder og vil nogle gange grave ben ned til senere konsumption.

Kvantitet

At opstille en mængde for hvad kæledyr skal have af foder er mere en kunst end en videnskab. Forældre, der bespiser en menneskefamilie, håndterer denne opgave uden hjælp fra næringsstofdiagrammer. Du kan opnå de samme gode resultater for dit kæledyr ved at være opmærksom på aktivitetsniveau, appetit og om dyret er tyndt, tykt eller tilpas.

Høj aktivitet og stor appetit indikerer et behov for øget foderindtag og vice versa.

Kropstilstand afhænger af flere faktorer. Kroppens basale form – er den atletisk eller buttet – og også pelsens glans giver informationer. Brug dine fingerspidser til at vurdere hudens elasticitet. Føles den elastisk og bevæger den sig let hen over musklerne? Føles musklerne spændstige? Og hvor meget huld er der på ribbenene? Dette er det bedste sted at tjekke, hvorvidt dit kæledyr er for tyndt eller for tykt. Ved at sammenligne din egen brystkasse med dit kæledyrs, kan du få en god ide om kroppens tilstand – både din egen og dit kæledyrs.

En gennemsnitlig vejledning til fodermængde til hund og kat, baseret på rå kødfulde ben, er 15-20 % af deres kropsvægt i løbet af en uge eller 2-3 % pr. dag. Hvis en hund vejer25 kg, vil den have brug for op til5 kghele dyr eller rå kødfulde ben på en uge. En kat på5 kg, vil således have behov for1 kgkyllingehalse, fisk, kanin eller lignende pr. uge.

Madrester bør fodres som ekstra bestanddel af foderet. Venligst noter dig at disse anvisninger kun er vejledende og relaterer sig til voksne kæledyr i et domesticeret miljø.

Drægtige eller diegivende hundyr, hvalpe og killinger i vækst har måske behov for meget mere mad end voksne dyr med samme kropsvægt.

Hvor som helst det er muligt giv da kød- og benportionen i så stort et stykke, at det giver masser af rivning, flåning og gnavning. Dette giver tilfredse dyr med rene tænder.

Frekvens

Carnivore, der lever i naturen, fodres med uregelmæssige intervaller. I et domesticeret miljø, vil regelmæssighed fungere bedst, og derfor vil jeg foreslå at du fodrer voksne hunde og katte en gang om dagen. Hvis du bor i et varmt klima, vil jeg anbefale at du fodrer dine kæledyr om aftenen for at undgå tiltrækning af insekter.

Jeg vil foreslå at du én til to gange om ugen lader din hund faste – ligesom dyr, der lever i naturen.

Lejlighedsvist kan du løbe tør for naturligt foder. Lad dig ikke friste til at købe menneskeskabt kæledyrsfoder, men lad din hund faste og giv rigeligt med naturligt foder den næste dag.

Hvalpe, katte, fritter, syge eller undervægtige hunde bør ikke faste (kun på din dyrlæges anbefaling).

2

Madrester

Carnivore, der lever i naturen spiser små mængder omnivore (altædende) foder, delvist fordøjet i flydende form, når de spiser tarmene fra deres byttedyr. Vore madrester og lidt frugt og grøntsagsskræller er omnivore foder, som ikke er blevet fordøjet. Forudsat at disse ikke udgør en stor del af foderet, synes de ikke at gøre skade og måske gør de endda en smule nytte. Jeg anbefaler en øvre grænse på 1/3 madrester til hunde og en hel del mindre til katte. At blende madresterne, både tilberedte og rå i køkkenblenderen kan hjælpe til at øge deres fordøjelighed.

Ting, der skal undgås:

• Store mængder kød uden ben – ikke afbalanceret

• Store mængder grøntsager – ikke afbalanceret

• Små stykker ben – kan sluges hele og sidde fast

• Tilberedte ben (kogte, stegte, grillede..) – sætter sig fast

• Mineral og vitamintilskud – skaber ubalance

• Forarbejdet foder – fører til tand- og andre sygdomme

• Store mængder stivelseholdigt foder, fx kartofler og brød – associeret med mavedrejning

• Løg, hvidløg og chokolade – giftigt for kæledyr

• Vindruer, rosiner, sultanas (lille stenfri rosin), solbær, ribs – giftigt for kæledyr

• Frugtkerner (sten) og majskolber – sidder fast i mavesækken

• Mælk – associeret med diarré; dyr drikker det uanset om de er tørstige eller ej og bliver fede; mælk sætter sig klæbende fast på tænder og tandkød

Vær forsigtig

• Ældre hunde og katte, der er vant til forarbejdet foder, kan have begyndervanskeligheder med at skifte til naturligt foder.

• Kæledyr med misdannede kæber og med tandsygdomme kan have svært ved at spise naturligt foder.

• Sørg for variation. Ethvert næringsstof der indtages for meget af, kan være skadeligt.

• Lever er et fremragende foder, men bør ikke gives mere end en gang om ugen.

• Anden indmad, fx komaver, bør ikke overstige 50 % af foderet.

• Hele fisk er en fremragende foderkilde til carnivore, men undgå konstant at fodre med samme fiskeart. Nogle arter, fx Karpe, indeholder enzymer, der ødelægger thiamin (vitamin B1).

• Der er ingen medaljer til den fedeste hund i nabolaget ej heller til den hurtigste hund. Kæledyr skal fodres med livslang sundhed for øje. Forebyggelse er bedre end helbredelse.

Diverse tips

Domesticerede hunde og katte er carnivore. Ved at fodre dem med en for carnivore passende kost repræsenterer det vigtigste bidrag til deres velfærd.

Etabler tidligt i kæledyrets liv kontakt til en pålidelig leverandør af foder til carnivore kæledyr.

Køb storkøb for at undgå mangel.

Pak den daglige ration separat for at gøre fodringen nem.

Køleskabsplads, eller allerbedst: fryseplads, er essentielt.

Rå kødfulde ben kan gives frosne som en is. Nogle kæledyr spiser den frosne mad; andre venter på at det er tøet op.

Små hele dyr, fx rotter, mus og små fugle, kan gives frosne med indmad. Større hele dyr skal have indmaden fjernet før frysning.

Vær opmærksom på at kæledyrene ikke slås om foderet.

3

Beskyt børn ved at sikre dig at de ikke forstyrrer kæledyr, der spiser.

Madskåle er unødvendige – foderet vil blive trukket hen over gulvet – så det er at foretrække at give foderet udendørs eller på et gulv, der er nemt at gøre rent.

Fritter er små carnivore, som kan fodres på samme måde som katte.

For en udvidet beskrivelse af foderbehov, inklusiv de potentielle faldgruber, læs venligst bogen Raw Meaty Bones: Promote Health og Udret mirakler – Giv din hund rå kødfulde ben

BARF by Lizzy Plat-Coelers

Barf? What does it mean? Is it really dog food?

BARF stands for « Bones and Raw Food » or « Biologically Appropriate Raw Food ». It is a concept that was more or less launched by Australian veterinarian Ian Billinghurst, author of the book « Give Your Dog a Bone ». In the Netherlands we use the term BARF for the home made nutrition of raw, fresh food for dogs. It means feeding suitable raw meaty bones, raw meat, raw organ meat, raw pureed vegetables, possibly healthy table scraps and extras.

Dogs have been eating food prepared by their owners forever, but in the early 90′s the home-made buffet for dogs was « reinvented ». In the past of course everybody made their own dog food and many dogs were fed mere table scraps, but even then many dog owners made a complete study of dog food. We see that, for example, in the very nice and interesting old books of Prof. Dr.W.F. Donath (who later helped develop Donatin) and the books of Ir. Nic. Dhont. The onset of commercial diet (in the form of dry food and canned food) was not so long ago; only about 70 years ago. Many older dog owners still know exactly how dogs were fed before that.

But when commercial dog food became available, slowly, almost everybody switched. Stinking rags of tripe were readily replaced by the commercial diet, which was nice and clean, easy and created by a manufacturer who does the thinking for you about the composition. The commercial diet gained ground very fast! Yet, now, very slowly we see a growing number of people going back to home-made dog food. This is quite logical, because home-made dog food also has a number of advantages. First, the dog will experience an unprecedented pleasure of eating raw meaty bones, large pieces of meat and pieces of tripe. Also, because the dog’s teeth are properly used, they remain clean automatically. The poop that the dog produces does not smell and forms neat, firm, little piles. In addition, raw fresh food naturally contains a lot of easily absorbable vitamins and minerals. It also contains enzymes and good bacteria that get lost when food is cooked. So, when it is done the right way, feeding your dog raw food is very healthy. But above all, people feeding BARF really enjoy themselves preparing their own dog food and knowing exactly what their dog eats!

Anyone can learn to do it. You must know what you are doing, what you need to give, why you need to give it and how. But you do not have to be a rocket scientist.

Home-made dog food based on the BARF principles consists of 40% to 50% meaty bones, 15% to 20% organ meat (including tripe), 5% to 15% raw pureed vegetables and the rest muscle meat, fish, dairy, healthy table scraps and possibly some dietary supplements. These percentages do not need be exact every day. When feeding BARF it is not expected that you will feed your dog every day a completely balanced meal. A wolf does not eat a balanced meal every day; a dog doesn’t need to either. It is however important that the dog gets all he needs nutritionally over a period of one or two weeks. When giving BARF it is important that you alternate the species of animal meat that you are feeding. To get all the vitamins and minerals needed in the diet, variation is essential. It is intended that you feed at least 4 different species of meat to your dog. For example, you should think of a combination of chicken, beef, lamb and fish. Or chicken, beef, goat and duck. More species of meat animal may be fed, less is unwise. All meat and animal species contain different vitamins and minerals and by offering a good variety, you are assured that your dog gets enough of everything.

Suitable raw meaty bones: when we talk about suitable raw meaty bones, then you should think of chicken necks and duck necks for the novice BARF dog. Thereafter, the chicken wings, chicken carcasses, guinea fowl carcasses, whole rabbit, rabbit carcasses, duck carcasses etc. These are the meat bones of the smaller prey. Many people are scared when they read that people feeding BARF give their dogs chicken bones. Over the years we have been told that these bones are sharp and that they will splinter and damage the digestive tract. This is a misconception. Chicken bones when they are uncooked, are soft and flexible and are well digested. Cooked they are indeed dangerous. Once the BARF fed dog shows he can properly digest the meaty bones of small animals, then meaty bones as lamb necks, goat ribs and vertebrae of calves can be given, that is the meaty bones of the bigger prey. In other words, give the dog time to get used to eating bones by building up slowly to the bigger, heavier bones.

When feeding meaty bones the following points should be taken into consideration:

• First, never give cooked bones! Cooking bones changes the structure, the bones become hard and they will splinter. Cooked bones can damage teeth and the digestive tract. Cooked bones are very badly digested.
.
• Never give meaty bones simultaneously with kibble or canned food. The carbs in kibble and canned food make the stomach acid less acidic or sour. Meaty bones need an acid environment to be properly digested.

• Do not feed bare bones (without meat). Be certain to add a substantial portion of muscle meat or tripe.

• Do not feed any weight bearing bone such as the knees and ankles and legs of large prey. These bones are really hard. Weight bearing bones of smaller prey animals may be fed to the advanced BARF-dog.

• Finally, do not feed the bones of large older animals. These are too hard, the bones digest poorly and are therefore unsuitable. So you can feed lamb bones but no sheep bones. And you can feed calf bones but no beef bones.

Muscle meat: Muscle meat is meat that allowed for the animals movement. Head meat is also considered muscle meat. The pieces of meat that the butcher finds unfit for human consumption, is also excellent for dogs because it contains many sinews or tendons.

Organ meat: Organ meat is all the meat that is not used for the movement of the body and therefore is not muscle meat. Examples include heart, liver, kidney, tripe, brains, spleen, etc. A dog needs a combination of various types of organ meat. So do not only feed heart or only feed liver or only feed tripe. Rather, during the course of a week, feed tripe, and heart, and liver.

Vegetables: A dog is not capable itself to break down cell walls of plants. Thus we must destroy the cell walls for them. We do this by mashing the vegetables raw or cooking the vegetables. The dog’s digestive tract is certainly capable of accessing nutrients from pureed or cooked vegetables and a small percentage of vegetables added to their menu increases their health. Vegetables provide fatty acids, vitamins and minerals, trace elements and chlorophyll. Do not feed leeks and onions because these are slightly toxic to dogs.

Fish: It’s good for a dog to get food that is rich in omega 3 fatty acids. The best supplier of omega 3 fatty acids is oily fish such as salmon, mackerel, sardines, herring and trout. If the dog likes it, then once a week some oily fish on the menu is definitely recommended.

Healthy table scraps and extras: Healthy table scraps may be fed to the dog in small quantities. Perks like a couple of raw eggs in a week, a scoop of dairy and raw nuts or seeds (no macadamia nuts, these are toxic to dogs!) are also fine in small amounts. The dog gains extra nutrients from this.

Dietary supplements: Whether to give supplements or not depends on the situation and the individual dog. For example, a dog that does not like to eat oily fish can gain from getting fish oil capsules. And to a dog with a lowered resistance you can give vitamin C temporarily . (It’s not recommended to give vitamin C (ascorbic acid) to a Dalmatian, because this may cause the formation of uraatgruis). But there are no strict rules. Basically a good varied menu contains sufficient vitamins and minerals and giving supplements is not necessary.

Note: Do not give raw pork to the dog. There is a (very small) chance that a dog will get infected with Aujeszky’s disease, this disease is absolutely fatal for the dog and there is no cure.

When you feed the prescribed percentages, when you provide your dog with a comprehensive package of different meaty bones, meat, organ meats and vegetables, it just can’t go wrong! And it will keep your dog extremely energetic and healthy.

A great fear that people have for making your own food is the calcium / phosphorus ratio. But that’s the beauty of feeding raw meaty bones. Raw meaty bones naturally contain the correct calcium / phosphorus ratio as nature intended. And even if you would feed a large amount of meaty bones, the dog will simply excrete the excess calcium (that goes for puppies as well). This is not the case with all other un-natural calcium sources.

Anyone who wishes to start preparing their own dog food is wise to read some books about the subject or do research on the internet about BARF (There is a lot of information on the internet). Reading this article alone is not enough. Also, the transition from a sterile commercial diet to BARF must be done carefully. A dog that has been feed sterile food for all of it’s life is not going to be able to digest all kinds of meaty bones immediately.

Lizzy Plat-Coelers (www.barfplaats.nl)
translation: E. Quatfass and B.J. Sallans

Store ben...

En god måde at håndtere meget store ben på for at undgå at ædelægge hundens tænder.

Og så ikke mindste afslutningen hvordan man fodrer flere hunde Waou vel at mærke uden problemer

 

https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=l39xerlYSP4

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Konrad | Svar 07.02.2018 16.29

Helt nuttet! <3

------------------------------
http://www.kviklantop.com/

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.02 | 16:29

Helt nuttet! <3

------------------------------
http://www.kviklantop.com/

...
02.07 | 15:50

Prøv at ring til en af kontakterne hos Græske hunde og hør om de kan hjælpe dig http://www.graeskehunde.dk/kontakt.html - der kræves papirer/dyrlægetjek mm

...
02.07 | 14:38

Hvordan får jeg en hund med hjem?
Den bor i en have,hvor der hænger et skilt med at den kan adopteres. Du må megetgerne ringe til mig på 22786722. VVenligst Ni

...
18.11 | 10:04
Håb for hundene? har modtaget 2
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE